Grundejerforeningen Granly blev stiftet d. 8. oktober 1950.
I anledning af 50 året for foreningens stiftelse, blev der i år 2000 udarbejdet et jubilæumsskrift.
Redaktionen bestod af:
Lars (4), Ole og Anne Marie (6)- nu fraflyttet, Henrik (8)- nu fraflyttet, Jette (14)- nu fraflyttet og Poul (29) – nu fraflyttet
Formænd
Foreningen har haft følgende formænd:
- 1950 – 1951 Civilingeniør Ulbæk Simonsen, Sandkrogen 11
- 1951 – 1954 Hr. Edmund Larsen, Grusgraven 14
- 1954 – 1956 Hr. Hemmingsen, Sandkrogen 62
- 1956 – 1957 Hr. Hermansen, Sandkrogen 23
- 1957 – 1963 Herr. Bentzen, Sandkrogen 58
- 1963 – 1976 Hr. Johansen, Sandkrogen 16
- 1976 – 1980 Holger Rørvig, Sandkrogen 84
- 1980 – 1982 Jesper Halkjær, Sandkrogen 19
- 1982 – 1984 Jens Brandt Sørensen, Sandkrogen 10
- 1984 – 1990 Torben Jensen, Amundsensvej 19A
- 1990 – 1994 Jette Landberg, Sandkrogen 14
- 1994 – 2000 Poul Ebbesen, Sandkrogen 29
- 2000 – 2002 Anne-Marie Møldrup, Sandkrogen 6
- 2002 – 2005 Poul Ebbesen, Sandkrogen 29
- 2005 – 2013 Kristian Andresen, Sandkrogen 84
- 2013 – 2020 Jesper Skavin, Sandkrogen 37
- 2020 – Frederik Fisker, Sandkrogen 72
Slamsagen
Noget der optog Granlys beboere i jubilæumsåret 2000 var „slamsagen‟. Sagen er end med at der ikke bliver deponeret slam på Radiomarken. Oprensningen af Bagsværd Sø påbegyndes i 2004.
I forsommeren 1999 kunne Sandkrogens beboere læse i lokalaviserne, at Gladsaxe kommune overvejede at oprense slam fra Bagsværd Sø og deponere det på Radiomarken. Nå, tænkte folk, det er nok noget med at lægge noget slam nede i et hjørne af Radiomarken. Det er OK, det vil hjælpe på søens tilstand – og på rosportens muligheder for at holde internationale stævner med den krævede vanddybde. En bekymret beboer undersøgte dog sagen nærmere hos kommunen. Og det viste sig, at man ville oprense og deponere 470.000 m3 slam. Det meste af Radiomarken skulle indhegnes og betonmure opføres, alle de smukke tjørnetræer og mirabeller skulle fældes, al muldjorden skrælles af, og slammet deponeres i et flere meter højt lag, som efter en række år ville afvande og synke sammen til godt en meters højde. Offentligheden ville være forment adgang i disse år. Herefter skulle slammet bruges til en „restaurering‟ af området efter bedste evne af landskabsarkitekter, f.eks. skrabes sammen til en kælkebakke. Det fik beboeren til at fare i blækhuset og skrive et åbent brev til politikerne med en beskrivelse af rædselsscenariet og samtidig en hyldest til det smukke, halvvilde, fredede område, der har så mange brugere, både blandt naturelskere, hundeejere og børn og unge. Læserbrevet blev bragt i alle lokalaviserne på skift hen over sommeren. Samtidig fik beboeren gjort Granlys bestyrelse opmærksom på, hvad der var i gære. Formanden blev opbragt – hvorfor havde grundejerforeningen ikke fået noget at vide fra kommunen om disse overvejelser? Hvor var borgerinddragelsen i dette spil? Kommunen undskyldte sig med, at der eksisterede en „søgruppe‟ med nabointeresser og brugerinteresser, og en repræsentant for denne gruppe og for Bagsværd Grundejerforening var med i styregruppen for undersøgelserne og rapporten fra Carl Bro. Nabointeresser skulle dermed være plejet. Ingen havde tilsyneladende tænkt på naboerne til Radiomarken.
Heldigvis er Radiomarken fredet, og vi håbede alle, at der ikke kunne blive tale om dispensation fra fredningen, men man ved jo aldrig! Granly’s bestyrelse skrev derfor i efteråret 1999 en protestskrivelse med en række spørgsmål til kommunen, både faglige og om den manglende borgerinddragelse. Hele 34 husstande i Sandkrogen gav deres støtte til protestskrivelsen med en underskrift. I november 1999 besluttede kommunen, at Carl Bro skulle foretage yderligere undersøgelser, før der blev taget en endelig beslutning om, hvordan søen bedst kunne restaureres og rosporten eventuelt tilgodeses. Ved Granly’s generalforsamling marts 2000 blev der nedsat en gruppe beboere, „Slamstormerne‟, der skulle følge sagen på tæt hold. Det seneste i sagen er heldigvis positive nyheder. Styregruppen og arbejdsgruppen har besluttet, at der skal foretages en række yderligere undersøgelser, bl.a. for også at få afdækket de mere langsigtede løsninger. Således skal der i sensommeren 2000 foretages fiskeundersøgelser i søen for at vurdere, om søens tilstand kan forbedres med „biomanipulation‟. Dvs. opfiskning af „skidtfisk‟, som spiser for meget af dyreplanktonet i søen. Herved kan dyreplanktonnet opformeres og græsse på planteplanktonet, og således holde det nede. Det kan måske betyde bedre sigtbarhed i søen, mindre slamdannelse og mindre næring i vandet. Det skal også undersøges, om slammet kan blive transporteret op til Kolle-Kolles marker og blive afvandet i en slampresser her for bagefter at blive kørt bort og deponeret et andet sted. Der vil blive udgivet en rapport i starten af 2001, som opsummerer de forskellige, nye undersøgelser. Deponering af slam på Radiomarken skulle være helt død nu. Der skal dog stadig undersøges mulighederne for at deponere i Lille Amerika. Rygterne siger, at dette kun sker for at tilfredsstille forslagsstilleren, direktøren for Carl Bro, og ingen regner med, at det kan blive til noget. Men man skal aldrig sige aldrig, og slamstormerne følger derfor udviklingen.